Epitafium for Christian Friis - CILS 46

Tekst:
 
D(eo)·O(ptimo)·M(aximo)·S(acrum)·
E vetusto utrinqve illustrissimo sangvine
sub Seculi superioris finem
ad maxima qvævis natum
exoptatissimum
Nobilissimorum Conjugum
PAR(entium)
D(omi)n(um) CHRISTIANUM FRIIS
de Kragerup etc:
Eqvitem auratum
Magni qvondam Dania [: Daniæ] Regis
CRHRISTIANI [: CHRISTIANI] IV,
Cancellarium Magnum,
Senatorem Regni Daniæ Primarium.
Heroem incomparabilem
virtute nom [: non] minus qvam consummata doctrina excellentissimum
et
BARBARAM VITTROP,
sesus [: sexus] sui decus et ornamentum,
substructa condit Urna;
qvorum pios Manes,
submisse veneraturus,
e qvatuor adhue [:adhuc] in vivis superstes,
Filius Unicus,
Perill(ustris) Heros D(omi)n(us) IOHANNES FRIIS
de Kragerup,
in Clausholm, Hefringholm, Fustrup [:Tustrup] et Essenbeck
Dominus,
Præfectus Arcis Silcheburgensis et supremus Eqvitum Tribunus
ANNO MDCXLVIII
erectum hocce monumentum,
a contracto diutius sqvalore repurgandum,
ac ferreis augendum claustris
sumptuose curavit
ANNO MDCXCLIV [: MDCXCIV].
 
 
Oversættelse:
Viet til Gud, den bedste og største.
Af gammelt adelsblod på begge sider
ved forrige århundredes slutning
født til de største bedrifter,
den af det adelige ægtepar, forældrene,
allermest ønskede
HR. CHRISTIAN FRIIS
af Kragerup osv.
Gylden ridder ,
Engang Danmarks store konge,
CHRISTIAN IV’S
Kansler,
Rigsrådets mest fremtrædende medlem,
en uforlignelig Hædersmand,
uovertruffen i dyd og ikke mindre i fuldkommen kristen lærdom
og
BARBARA WITTRUP
sit køns smykke og pryd
gemmer urnen herunder.
Deres fromme sjæle
vil han ydmygt ære,
han, der af fire
er den Eneste endnu levende Søn,
Den højvelbårne hædersmand Hr. HANS FRIIS
af Kragerup
Herremand til Clausholm, Hevringholm, Tustrup og Essenbæk
Lensmand over Silkeborg, oberst.
I ÅRET 1648
rejste han dette monument.
Han sørgede for, at det blev renset for snavs,
som det gennem længere tid havde samlet,
og udvidede det overdådigt med et jerngitter
I ÅRET 1694
 
Noter til tekst og oversættelse:
D.O.M.S. (Deo Optimo Maximo Sacrum – viet til Gud, den bedste og største) er siden renæssancen en meget almindelig overskrift på bygninger og monumenter. Inspireret af romersk guddyrkelse, hvor overguden kaldes Jupiter Optimus Maximus.
 
I 1886 blev epitafiet restaureret og det sidste årstal (1694) blev fejlagtigt opmalet som det umulige romertal MDCXCLIV (se herom Løffler 1888, side 36, note 1). Der er et par andre småfejl i teksten, men om de skyldes restaureringen eller er oprindelige kan ikke afgøres. Det drejer sig bl.a. om linje 11, Dania > Daniæ, linje 12, hvor Christian IV er stavet CRHRSTIANI IV, og linje 19, hvor "sesus" skal læses "sexus".
 
I tredje-anden sidste linje står der "ac ferreis augendum claustris / sumptuose curavit". En kilde før restaureringen i 1886, Tycho de Hofmans Portraits Historiques des hommes illustres de Danemark (1746) læser "cingendum" (omkranse) i stedet for "augendum" (udvide) og læser "sumtu" i stedet for "sumptuose". "Sumptu suo" - "for egen regning" - er et hyppig udtryk i indskrifter på monumenter. Det er muligt, at tredje-anden sidste linje oprindelig har lydt: "ac ferreis cingendum claustris / sumptu suo curavit" - "og han indhegnede det med et jerngitter for egen regning."
 
Professor, dr.jur. et phil. Ditlev Tamm har bidraget til oversættelsen.