Om dirigenten

Merethe Lammert Køhl Hansen er født i 1977. Hun begyndte tidligt at spille klaver og orgel. Først hos Margrethe Østergaard, tidligere organist og kirkemusikskoleleder i Kalundborg og efter at have taget Præliminær Organisteksamen i 1994 blev hun optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København. Her studerede hun hos professor Hans Fagius i repertoirespil, docent Lasse Ewerlöf, Søren Christian Vestergaard og professor Bine Bryndorf i liturgisk spil, Poul Emborg i korledelse samt Svend Christiansen i teori. Diplomeksamen blev afholdt juni 2002 i Helligåndskirken med karakteren 11 i repertoirespil.

I 2000-2001 havde Merethe et studieophold i Paris hos prof. Susan Landale i repertoirespil og prof. Naji Hakim i improvisation og var derudover organist ved Den Danske Kirke i Paris.
 
Hun har været ansat som organist og korleder ved Vor Frue Kirke i Kalundborg 2001-2006.
 
Dirigent for Vestsjællands Kammerkor 2004-2010
 
Dirigent for Chorus Soranus 2006-2007
 
Siden oktober 2006 har hun været ansat som organist og korleder ved Sorø Klosterkirke. Kunstnerisk leder for Sorø Internationale Musikfestival-Klassisk i Sorø.
Dirigent for Sorø Drengekor oprettet i 2012.
 
Studier hos Margrete Enevold og Pia Boysen i børnekorledelse og i øjeblikket studerende ved Syddansk Musikkonservatorium i korledelse hos Alice Granum samt underviser for børnekorakademiet.
 
Løbende har Merethe givet adskillige koncerter både som solist, dirigent og akkompagnatør og har derudover deltaget aktivt i flere masterclasses.