Holbergs sarkofag

Ludvig Holberg døde i 1754. Han havde testamenteret sin formue til Sorø Akademi mod at få indflydelse på det genoprette Akademi og mod at blive begravet i Klosterkirken. Hans kiste af træ stod en tid bag alteret, hvor også Absalon ligger begravet.
I 1780 opsatte Sorø Akademi en fornem marmorsarkofag i det tidligere Johannes Døbers kapel ved Nordre Korsarm.
På sarkofagen står:
LUDOVICO HOLBERG
LIB(ERO) BAR(ONI)
B(ENE) D(E) S(E) M(ERENTI)
 
P(OSUIT)
ACADEMIA SORANA
A(NNO) (A) N(ATO) C(HRISTO) MDCCLXXX
 
Det betyder:
For baron Ludvig Holberg,
den fortjenstfulde,
satte
Sorø Akademi [denne sarkofag]
i året 1780 e.Kr.
På højre side af sarkofagen skriver en ung kvinde (ifølge kunsteren: musen Polyhymnia) årstallet MDCCXLVII, det år Holberg gav tilsagn om at give sit baroni til Sorø Akademi.
I højre side af sarkofagen lægger (ifølge kunstneren) musernes leder, Kalliope, en laurbærkrans på en bog og kroner derved Holbergs værk.
Under hende står:
I. Wiedewelt fec(it)
 
Det betyder:
I. Wiedewelt gjorde [sarkofagen]
Bag Holbergs sarkofag står en lille sort kiste. Den indeholder de jordiske rester af en kvinde. Hvem er kvinden bag Holberg? Læs Rolf H. Christensens spændende beretning her!