Her står:
D(omini) · petrus · & · skelmo · e(pisco)pi · arusien(ses) · neoptes · huius · hic · scplti ·
Det betyder:
Hr. Peder og hr. Skjalm, biskopper i Århus, hans nevøer, er her begravet/udhugget.
Note: Det sidste ord i den latinske tekst, "scplti", er fejlskrevet. Det kan enten læses "sepulti", begravet, eller "sculpti", skulpteret. Man kan kalde det en freudiansk fejlskrivning. For i 1200-tallet blev Absalons slægtninge, de to brødre Peder og Skjalm Vognsen, begravet i Sorø Klosterkirke, men Peders jordiske rester blev senere flyttet til Århus Domkirke, som han havde taget initiativ til. Så i 1536, da Absalons gravsten blev hugget, var det en tilsnigelse at sige, at begge Absalons bispe-nevøer lå begravet her - men de er i hvert fald afbildet!